Hjælp Ny Forening


Oprettelse
Adgangskoder
Foreningstyper
Af-og tilmelding
Stamkortet


Tryk på knappen 'Ny Forening' og udfyld oprettelsesskemaet.

Oprettelse af en ny forening

Ved oprettelsen af en ny forening fremsendes pr. email et brugervenligt Id-nummer og en adgangskode til foreningens administrator, som til start er den der opretter foreningen.

Administrator er typisk kasserer eller forretningsfører for den pågældende forening, men et andet bestyrelsesmedlem kan også være administrator.

Ved oprettelsen registreres foreningen som tilmeldt medlemsservicen på prøve i 3 måneder.
Dette skulle give tid til at oprette medlemmerne og afprøve denne service.
For større foreninger herunder vandværker, kan Foreningscentralen tilbyde at lægge medlemsdata på nettet (mod et passende vederlag), hvis disse sendes til Webmaster i et Excel regneark, en kommasepareret fil el.lign.

Ca. 14 dage før udløb af prøveperioden, modtager administrator en email indeholdende en anmodning om tilmelding.
Hvis tilmelding ikke returneres inden prøveperiodens udløb, betragtes foreningen som afmeldt og de registrerede data slettes.


Ændring af adgangskoder

Når administrator logger ind første gang, kan indtastes separate adgangskoder for

- administrator
- bestyrelsesmedlemmer
- almindelige medlemmer, og
- ikke medlemmer (gæster)

Adgangskoderne giver mulighed for begrænse adgangen til de enkelte services, herunder datafelter i medlemslisten.
Måske gæster overhovedet ikke skal have adgang til foreningens data, almindelige medlemmer ikke kunne se betalingsdata, og bestyrelsesmedlemmer ønskes tildelt ret til at opdatere navn og adresseoplysninger på nye medlemmer.

Ændring af adgangskoderne kan løbende foretages af administrator under "Andre Funktioner"

Foreningstyper

Der findes opsætnings skabeloner for nedennævnte foreningstyper, som bliver anvendt ved foreningens oprettelse, nemlig

- nye foreningstyper vil løbende blive tilføjet.

I standard opsætningen bliver indsat individuelle overskrifter på de enkelte kolonner i medlemslisten, som administrator efterfølgende kan tilrette.

Medlemssystemet kan håndtere Idrætsforeninger med flere afdelinger med egne bestyrelser samt kontingentfastsættelser - men med fælles medlemmer som deltager i en eller flere sportsaktiviteter.
Standard opsætning hertil med mulighed for etablering af egne medlemstyper og hold vil blive oprettet ved valg af foreningstypen: Idrætsforening.

Ved valg af Idrætsklub oprettes medlemsliste for en sportsgren (ikke flere)


Af- og tilmelding

På administrators menu vil nederst være en særlig menu ved navn "Andre funktioner", hvor adgangskoder kan ændres, stamkortet opdateres - samt foretages af- og tilmelding af nye services.

Ved tilmelding til TotalPBS opkrævnings- og betalingsservice skal stamkortet suppleres med oplysning om SE/CVR nummer, PBS nummer og foreningens Kreditor nummer m.v.

Forudsætningen for at få et PBS-nummer er at foreningen har fået et Kreditor nummer i banken.
Kreditor nummeret fungerer på samme måde som et Giro nummer og knytter sig til foreningens bankkonto.
Ved udfyldelse af papirerne til PBS (Kreditoraftale - BS01 og Dataleverandøraftale - DL01) skal tillige oplyses et CVR-nummer, som de fleste foreninger ikke har. 
Anfør da noten: "Har ikke CVR" - og PBS tildeler et pseudo CVR.

Hvis foreningen ønsker at Foreningscentralen skal stå for PBS opkrævningen afmærkes på blanket DL01 rubrik 9 anvendelsen af PBS Mailbox med tilføjelse af noten: "Kører over Foreningscentralen", og i rubrik 11 kan indføjes "Foreningscentralen, Knud Benkjær, 43902812" for oplysning om softwarebureau.

Indtast SE/CVR=99999999, PBS-nummer=99999999, og Kreditor nummer = 99999999 som midlertidige numre i stamkortet - og husk at erstatte disse med de rigtige, når oprettelsen er faldet på plads hos bank og PBS.
(se punktet "ændringer i stamkortet" nedenfor)

Ved afmelding stopper den pågældende service med øjeblikkelig virkning, men medlemsdata bliver liggende til det pågældende kvartals udløb, og kan således genaktiveres ved ny tilmelding.
Udfakturerede kvartalsafgifter refunderes ikke.

Ændringer i stamkortet

Under menupunktet "Andre funktioner" kan stamkortet opdateres, måske med ny email-adresse på administrator m.v.

Hvis administrator ikke er kasserer, regnskabsfører el. lign, kan en alternativ betalingsadresse tilføjes på stamkortet.

Anden hjælp

Medlemmer
Takster
Terminer
Betalinger
Målere
Finansbogføring
Hovedmenu